Vegas boliger og dagcenter henvender sig til unge og voksne med autismespektrum forstyrrelser i moderat til svær grad. Funktionsniveauet varierer mellem hjælp til nogle funktioner, til borgere der er stort set selvhjulpne. Botilbuddet i Helsinge er et integreret botilbud og dagtilbud, hvorimod botilbuddet i Græsted alene er et botilbud. For botilbuddet i Helsinge er dette kun egnet til borgere der er mobile, da adgangsforholdene på dagcenteret fordrer dette.
