Vega, Helsinge
Vegas 10 boliger har adresse på Bryggervej 8, i udkanten af Helsinge.
Boligerne er opført i år 2000, og er beliggende i et relativt nybygget boligområde. I området er der både ejer og lejeboliger - det meste i 1-plan.
Vega boliger består af et stort hus med fælles hall/entre. Huset er delt op i to naturlige halvdele, hvori der er 5 lejligheder i hver ende af huset. Hver borger har egen lejlighed, som er på 42 m2, og indeholder stue med trinette, soveværelse, samt badeværelse. Til hver lejlighed er der et loftsrum, samt et udendørs skur. Der er desuden en mindre terrasse til hver bolig.
Boligerne har to fælles opholdsrum, bestående af opholdsstue, spisestue, køkken, og vaskerum/depot. Desuden er der to terrasser, hvor vi gerne opholder os i godt vejr, griller om aftenen osv.
Vega, Græsted
Boligerne er beliggende i Græsted by, dog i et område, der ligger lidt tilbagetrukket fra bylivet. Vi har en børnehave som nabo til den ene side. Til den anden side bor gode venner i to botilbud, til hhv. mennesker med fysiske om kognitive diagnoser, samt et lille bofællesskab uden døgndækning.
Boligerne består af et stort hus med fælles hall/entre. Hver borger har egen lejlighed, som indeholder stue med trinette, soveværelse, samt badeværelse. Til hver lejlighed er der et udendørs skur. Der er desuden en mindre terrasse til hver bolig.
Boligerne har to fælles opholdsrum, som består af opholdsstue, og åbent køkken med tilhørende spisestue. Desuden er der et vaskerum/depot.
Udendørs er der terrasser, hvor vi gerne opholder os i godt vejr, griller om aftenen osv.
Der er en stor fællessal i umiddelbar forlængelse af tilbuddet. Ofte er der mulighed for at salen kan benyttes af borgerne.
Vega dagcenter
Vega dagcenter er beliggende på Godhavnsvej 2 B, 3220 Tisvildeleje.
Beliggenheden er meget naturskøn, og Vega har en dejlig stor park med mange muligheder for udfoldelse af forskellige aktiviteter. Der er bålhus, fodboldbane, shelter, store græsarealer, frugttræer og bærbuske, blomsterbede, terrasser osv. som vi selv holder. Der er både skov og hav i umiddelbar nærhed, hvilket vi flittigt benytter os af.
